Skal jeres chatbot oplyse, at den er en AI?

Har I en chatbot på hjemmesiden, i webshoppen eller i kundeservice, skal den, der skriver til den, vide, at det er en AI. Oplysningen skal være klar og synlig senest ved første interaktion. Den må ikke gemmes i handelsbetingelserne eller i en side om privatliv, som ingen læser.

Den eneste undtagelse er, hvis det er indlysende for en almindelig, opmærksom bruger, at der er tale om en maskine. Det er sjældent en undtagelse, I vil stå på. De fleste chatbots hedder noget menneskeligt, har et profilbillede og skriver "hej, hvad kan jeg hjælpe med". Så skriv det. Én linje er nok: "Du taler med en AI-assistent."

Reglen står i AI-forordningens artikel 50, og den har fundet anvendelse siden 2. august 2026. Den er ikke udskudt. Da EU i sommer udskød reglerne for højrisiko-AI med den såkaldte Omnibus-pakke, blev artikel 50 ikke rørt. Mange har hørt "AI-loven er udskudt" og lænet sig tilbage. Det er en misforståelse, der kan koste.

Reglen bliver ofte omtalt som "chatbot-reglen", men den dækker mere. De fire pligter er:

• Chatbots og talende systemerMennesker skal vide, at de taler med en AI. Gælder alt, der interagerer direkte med personer: chat, telefonrobotter, assistenter i apps.
• Maskinlæsbar mærkningAI-systemer, der laver tekst, billeder, lyd eller video, skal mærke det, så maskiner kan se, at det er kunstigt lavet. Det er leverandørens opgave, ikke jeres. Systemer, der var på markedet før 2. august 2026, har frist til 2. december 2026.
• Følelser og biometriBruger I et system, der aflæser følelser eller kategoriserer folk ud fra ansigt, stemme eller lignende, skal de berørte have det at vide. De fleste SMV'er gør det ikke, og bør overveje det grundigt, før de begynder.
• Deepfakes og AI-tekstViser I AI-lavede eller AI-ændrede billeder, lyd eller video, der ligner noget virkeligt, skal det fremgå, at det er kunstigt. AI-skrevet tekst skal mærkes, hvis den udgives for at informere offentligheden om samfundsforhold, og intet menneske har haft redaktionelt ansvar.

Den første og den fjerde rammer næsten alle virksomheder, der bruger AI i dag. Den anden ligger hos jeres leverandør. Den tredje bør de fleste holde sig fra.

Forordningen skelner mellem udbyderen, der har udviklet AI-systemet, og idriftsætteren, der bruger det. De fleste danske virksomheder er idriftsættere: I køber en chatbot, et billedværktøj eller en telefonrobot og sætter den i drift.

For chatbots ligger pligten formelt hos udbyderen, som skal designe systemet, så brugeren bliver informeret. Men det er jeres hjemmeside, jeres kunder og jeres navn, brugeren møder. I praksis betyder det to ting: spørg leverandøren, hvordan systemet oplyser om sig selv, og sørg selv for, at linjen står der, hvor jeres kunder ser den. Det tager fem minutter og fjerner diskussionen om, hvem der skulle have gjort hvad.

For billeder, video og lyd, I selv udgiver, er ansvaret jeres. Det er jer, der beslutter at vise det til offentligheden.

Her rammer reglen hårdest og mest overset. Et AI-genereret billede af en "tilfreds kunde", et produktfoto af en vare, der aldrig er fotograferet, en AI-stemme i en reklame eller en video, hvor en person siger noget, vedkommende aldrig har sagt: alt det er omfattet, hvis det ligner noget virkeligt og med rimelighed kan opfattes som ægte.

Tommelfingerreglen er enkel: ligner det et foto, en optagelse eller et rigtigt menneske, skal det fremgå, at det er lavet eller ændret med AI. En tegning, en tydelig illustration eller en grafik, ingen ville tage for ægte, er ikke en deepfake.

Hvordan oplysningen skal se ud, er ikke fastlagt ned til skrifttype og placering. Kravet er, at det er klart og tydeligt for den, der ser det, senest når vedkommende ser det. En kort tekst i eller ved billedet er den sikre vej. EU-Kommissionen har i august 2026 vedtaget en vejledning og et adfærdskodeks om mærkning, som præciserer, hvordan det kan gøres i praksis; det er værd at læse, hvis I laver meget AI-indhold.

Bruger I et bureau, er det stadig jer, der udgiver. Skriv kravet ind i aftalen: bureauet oplyser, hvad der er AI-lavet, og leverer mærkningen sammen med materialet.

Her er reglen smallere, end mange tror. Mærkningspligten for tekst gælder kun, når teksten udgives for at informere offentligheden om samfundsforhold, og der ikke er et menneske, der har gennemgået den og bærer det redaktionelle ansvar.

Et nyhedsbrev, en produktbeskrivelse eller en artikel som denne, hvor en medarbejder har læst, rettet og godkendt teksten, skal altså ikke mærkes, selv om AI har hjulpet undervejs. En automatisk genereret nyhedsstrøm uden nogen bag, skal.

Det betyder ikke, at I ikke må skrive det. Åbenhed om AI-brug er ofte god tone. Det betyder bare, at det ikke er et lovkrav, så længe et menneske står bag.

I Danmark er Digitaliseringsstyrelsen tilsynsmyndighed for AI-forordningen, og den danske lov, der udpeger myndigheder og fastsætter sanktioner, trådte i kraft samme dag som artikel 50. Der findes altså en konkret dansk myndighed at stå til ansvar over for.

Bøderammen for overtrædelse af artikel 50 er op til 15 mio. EUR eller 3 pct. af den samlede globale årsomsætning, alt efter hvad der er højest. For små og mellemstore virksomheder gælder det laveste af de to beløb. Det er ikke 15 mio. EUR for en dansk SMV. Men 3 pct. af omsætningen er heller ikke ingenting, og det er penge, der er langt lettere at undgå end at betale.

Realistisk set kommer den første tid til at handle om vejledning frem for bøder. Det er ikke en grund til at vente. Den, der bliver spurgt af tilsynet, en kunde eller en journalist, skal kunne svare med det samme: ja, vi bruger AI her, her og her, og sådan oplyser vi om det.

Digitaliseringsstyrelsen, den danske AI-lov fra 2. august 2026.

• 1. Skriv linjen"Du taler med en AI-assistent" øverst i chatvinduet og i telefonrobottens velkomst. Ikke i vilkårene.
• 2. Lav listenHvilke AI-værktøjer bruger I, hvem bruger dem, og hvad af det ender hos kunderne? Listen er også jeres databehandlerfortegnelse efter GDPR, så I slår to fluer med ét smæk.
• 3. Gennemgå materialetAlle billeder, videoer og lydklip, der er AI-lavede og ligner noget virkeligt, får en mærkning. Start med hjemmesiden og de sociale kanaler.
• 4. Spørg leverandørerneChatbot, billedværktøj, bureau: hvordan oplyser jeres system om sig selv, og hvordan mærker det indholdet? Få svaret på skrift.
• 5. Beslut hvem der godkenderÉt navn, der gennemgår AI-lavet indhold, før det udgives. Det er både god praksis og det, der fritager jeres tekster fra mærkning.

Skriv ned, hvornår I gjorde det, og hvem der gjorde det. Så har I ikke bare overholdt reglen. I kan vise det.